Vil du gerne lave en blog men er ikke helt sikker på, hvordan du griber det an?
Der findes mange måder, som du kan lave en blog på. Hvis du ønsker en helt gratis løsning kan du f.eks. oprette en profil hos blogger.com, WordPress.com eller Wix. Men hvis du gerne vil have en professionel løsning, er det en god idé at oprette et webhotel og installere WordPress på dit eget domæne.
I denne artikel kommer jeg med en kort guide til, hvordan man laver en blog med WordPress.org på dit eget domæne.
Domæne og webhotel
Som det første skal du finde ud af, hvilket domæne du ønsker. Du skal også vælge et webhotel. Der findes mange webhoteller, og det kan være en fordel at vælge en dansk virksomhed, så du kan få dansk support. Det kunne f.eks. være:
I denne artikel vil jeg ikke komme nærmere ind på, hvilket webhotel der er bedst, da jeg ikke har personlig erfaring med dem alle. Jeg har dog haft gode erfaringer med både Simply og Netsite.
Når du har valgt et webhotel, kan du bruge deres domænesøgning til at finde og købe et ledigt domæne.
Jeg har tidligere skrevet denne artikel om at vælge det rette domænenavn.
Installer WordPress
Når du har købt dit domæne og webhotel, er det tid til at installere WordPress.
Når du er logget ind, skal du kigge efter menupunktet 1-click-installer. Her kan du installere WordPress på din hjemmeside.
Hvis du er i tvivl om, hvor du finder det, så er der ofte en guide i webhotellets supportartikler.
Find et godt WordPress tema
Hvis du ikke vil i gang med det helt store design-eventyr, er det en god idé at holde dig til et tema, der bidrager med designet. Og heldigvis er der rigtig mange, som du kan vælge i mellem – også gratis.
I denne artikel kommer vi nærmere ind på, hvordan du får et nyt tema på din WordPress blog.
Sørg for sikkerheden
Selvom din hjemmeside “bare” er en blog, så er du stadig i risiko for hacking. Og derfor er det vigtigt at have styr på sikkerheden.
Se mere i denne artikel med 6 gode råd til at undgå hacking.
Fyld indhold på din WordPress blog
På en WordPress blog er der to former for indhold:
- Indlæg: bruges til blogindlæg/artikler
- Sider: bruges til f.eks. forside, om os, kontakt osv.
Du kan læse mere om forskellen på de to i denne artikel.
På din WordPress blog er den vigtigste form for indhold dine indlæg. Det er nemlig her du laver de blogindlæg, som du gerne vil dele på din blog. Jeg har lavet denne guide til hvordan du opretter et indlæg.
Opsøg viden
Der skal være styr på mange ting, når man skal lave egen blog. Men heldigvis er WordPress det mest brugte hjemmeside-system i verden, og derfor er det også rigtig nemt at finde hjælp. En rigtig god måde at blive bedre på, er at søge viden på YouTube. Her kan du finde rigtig mange gode videoguides fra WordPress eksperter (primært på engelsk).
Du er selvfølgelig også altid velkommen til at købe supporttimer hos os. Vi er altid klar til at hjælpe med opgaver – store som små.