Hvad er SEO? Hvis du er i tvivl om, hvad SEO er, og hvad det gør godt for, så læs med her og bliv klogere. Du finder også en skabelon til SEO-tekster.
Du har sikkert set de tre bogstaver før: SEO. Men hvad handler det egentlig om? SEO er en forkortelse for Search Engine Optimization – på dansk søgemaskineoptimering. Kort fortalt vil det sige, at din hjemmeside bliver optimeret til, at Googles søgemaskine hurtigere finder frem til lige netop din side, når potentielle kunder søger efter dine produkter eller ydelser. Det er altså SEO, som giver din hjemmeside en højere placering på Google.
Har jeg brug for SEO?
Så snart du har en hjemmeside, hvor dit mål er at sælge produkter eller ydelser, så har du brug for SEO. Desuden kan man ikke bare SEO-optimere en hjemmeside én gang og så regne med, at siden klarer sig fantastisk. Du skal huske på, at dine konkurrenters hjemmesider også bliver opdaterede. Så selvom din side ligger i Top 10 på Google, så er du ikke garanteret, at den bliver der.
Det kræver et større arbejde og løbende optimering at opnå en bedre konvertering på din hjemmeside. Det er også grunden til at de fleste vælger at få hjælp fra en tekstforfatter, der har viden om SEO-optimering og de rette værktøjer til at lave en analyse af de nødvendige søgeord.
Hvor hurtigt virker søgemaskineoptimering?
Det kan man faktisk ikke svare på. Der kan sagtens gå flere måneder før resultaterne kan ses. Du kan dog bruge forskellige analyseværktøjer til at se, hvordan din side ranker og ud fra det tilpasse dine SEO-tekster.
Hvad er en god SEO-tekst?
En god SEO- tekst skal indeholde en kombination af relevante søgeord, information til kunden, linkbuilding og sproget skal gerne være korrekt og levende.
Hvis din hjemmeside skal have en god placering på Google, så skal hjemmesiden også have noget indhold – altså tekst – som Google går ind og vurderer er relevant og interessant.
Teksterne på dit website skal selvfølgelig informere potentielle eller eksisterende kunder om dine produkter og virksomhed. Men teksterne skal også fange Googles søgemaskine, sådan at din hjemmeside når højere op i søgeresultaterne. Det kræver, at man bruger de rigtige ord, nok ord og ikke for mange af de samme ord.
Men hvordan skriver man så tekster, der er søgemaskineoptimeret? Hvis du selv vil kaste dig ud i at skrive dine tekster til din hjemmeside, kan du følge denne skabelon til SEO-tekster:
1. Tag udgangspunkt i en søgeordsanalyse
Start med at finde ud af, hvilke ord relevante søgerod, der skal med i din tekst. Hvilke søgeord, der er relevante, afhænger for det første af, hvad det er, du skal sælge via din hjemmeside.
Overordnet set kan man godt sammenligne det at finde søgeord med en lille associationsleg. Altså – hvis du skal sælge kaffe, hvad er der så af ord udover kaffe, der relaterer til dit produkt. Alt afhængig af, hvilken type kaffe du skal sælge, kunne det være:
- Køb kaffe
- Kaffe online
- Instant kaffe
- Kaffekapsler
- Formalet kaffe
- Kaffebønner
- Bestil kaffe
- Kaffeløsninger
- Kaffe til virksomheder
Vi kunne blive ved. Det handler dog ikke kun om, hvad du med din egen kreativitet kan komme frem til af ord. Der findes programmer som f.eks. Contentbeak, der kan hjælpe med at analysere, hvilke søgeord, der er relevante for dine SEO-tekster.
2. Sig det med en overskrift
Vi ved det egentlig godt. En overskrift skal vække læserens interesse. Det vil sige, at du skal kende din kundes behov. Overskriften skal gerne indeholde det, som kunden søger efter. En god SEO-overskrift skal også gerne indeholde et tal. Dog skal du ikke tvinge tal ind. Det skal også give mening.
En overskrift til en hjemmeside, der sælger maling kunne for eksempel være:
5 gode råd: Sådan vælger du den rigtige maling til dine vægge!
3. Tekstens indhold
Når teksterne til dit website skal skrives, er det vigtigt, at du kender dine kunders behov. Hvordan kan dit produkt eller din ydelse ændre kundens liv? Hvorfor er det netop dig eller dine produkter, de skal vælge?
Der er f.eks. stor forskel på disse to tekster, der egentlig beskriver det samme.
Eksempel A
Vi forhandler billig kaffe, te, og kakao fra mærker som BKI, Lipton, Fredsted og Peter Larsen.
Vi sælger alle mulige former for kaffe til virksomheder. F.eks. kaffebønner, formalet kaffe, instant kaffe. Du finder også café latte, cappuccino eller espresso samt kaffekapsler.
Eksempel B
Byd dine gæster og kunder velkommen med kaffe, te og kakao eller forkæl dine medarbejdere. Du finder alle produkterne i både små og store mængder og endda til billige priser. Vælg mellem mærker som BKI, Lipton, Fredsted og Peter Larsen.
Vi har det, der lige passer til dig og din virksomhed, hvad enten du er til kaffebønner, formalet kaffe eller instant kaffe. Er du til café latte, cappuccino eller espresso, så finder du også kaffekapsler i vores sortiment af lækre kaffer til din kaffekapselmaskine.
Vi ved godt, hvor vi bliver mest overbevist om at købe noget i hvert fald. I princippet står der jo nogenlunde samme information. Eksempel B er dog skrevet i et noget mere levende sprog.
4. Underoverskrifter
En tekst er rarest at læse, hvis der er afsnit og luft. Den er endnu rarere at læse, hvis du som læser kan skimme teksten igennem og hurtigt finde, hvad du har brug for ved hjælp af underoverskrifter.
Det er en fordel, hvis underoverskrifterne består af relevante søgeord, og så må de selvfølgelig også gerne være catchy.
5. Tal direkte til læseren
Undgå at bruge passiv-form og ”man”. Du må gerne være personlig og tale direkte til dine kunder. Det ville du jo også gøre, hvis kunden kom ind i en fysisk butik. I stedet for at skrive:
- Man kan få mange lækre farver
Så skriv:
- Du kan få mange lækre farver.
Stil også gerne spørgsmål til læseren. Får du læseren til at svare ja, så er du allerede på vej mod et salg. Et eksempel hvis du sælger en vare eller ydelse, der kan lindre hovedpine kunne være:
- Har du ofte hovedpine?
Hvis læseren svarer ja, så vil deres opmærksomhed og interesse allerede blive fanget. Det gør, at de får lyst til at læse videre.
6. Brug evt. storytelling
Storytelling er et smart marketing-værktøj, der gør teksterne mere spændende at læse. Vil du blive klogere på storytelling? Så læs mere om, hvad det er, og hvordan du bruger dette værktøj.
7. Linkbuilding
Det er også noget, der er med til at optimere din hjemmeside. Linkbuilding kan både være eksternt og internt. Internt hjælper du kunden med at komme rundt til de rigtige steder på din hjemmeside og eksternt linker du til andre relevante hjemmesider.
8. "Klik her"
Hvad ønsker vi som virksomhed at få ud af teksterne på vores hjemmeside? Det er selvfølgelig salg. Derfor er det også vigtigt at konvertere potentielle kunder til reelle kunder.
Det vil sige, at du skal sørge for at dine tekster og sider har tekster, der opfordrer til handling og/eller det, der hedder ”Call to action-knapper”. Det er f.eks. knapper, hvor der står:
Ovenstående knapper er ikke aktive, men blot et eksempel på, hvordan en Call to Action-knap kunne se ud.
9. Korrekturlæsning
I princippet er det fint, hvis du selv kan skrive teksterne til din hjemmeside. Dog er det en rigtig god idé at få en anden til at kigge teksterne igennem – i det mindste for stave- og grammatikfejl. Komenti hjælper også med korrekturlæsning.
Som du nok kan se, så er der utroligt mange ting, man skal holde styr på, når man skal lave SEO-optimering af sin hjemmeside. Vil du gerne have en professionel hjemmeside, der er SEO-optimeret? Så kontakt os endelig, så vi sammen kan finde ud af, hvad der er dit behov.
Skal vi snakke om det?
Send os en besked, hvor du fortæller mere om, hvad du har brug for hjælp til. Så tager vi en snak om det.