Har du styr på hvad din nye hjemmeside skal hedde? Her får du 9 gode råd til når du skal finde på et godt domænenavn. Brug rådene som en guide til at finde det der passer bedst til din nye hjemmeside.
1. Hold dig til .dk eller .com
Der findes et væld af muligheder når det kommer til domæner. Alt lige fra .football til .wine.
For de fleste brugere på internettet gælder det, at de automatisk taster .dk eller .com efter et domæne. Det er derfor langt bedre at benytte et af disse – og det er også langt mere troværdig for dine besøgende.
Hvis din hjemmeside skal benyttes af brugere i et andet land, kan det være en god idé at benytte dette lands domæneendelse (f.eks. .se) eller .com.
2. Kort er godt
Lange domænenavne er besværlige at huske og taste korrekt. Hold dig derfor til et navn som er kort.
Ved lange domænenavne er der en større tendens til at brugere indtaster forkert, hvilket betyder færre besøgende på din hjemmeside.
3. Nemt at sige og stave
Gør det nemt! Find på et domænenavn der er både nemt at sige og nemt at stave. Dette er især en fordel, hvis du skal bruge domænenavnet til din e-mail.
4. Undgå Æ-Ø-Å
Undgå så vidt muligt at bruge æ, ø og å i dit domænenavn. Disse bogstaver fungerer dårligt i denne sammenhæng, og vil også få dit domænenavn til at se kryptisk ud, når du deler din hjemmeside på de sociale medier.
Hvis du stadig gerne vil bruge et domæne med æ, ø eller å kan du i stedet lave en DNS viderestilling til hjemmesiden uden æ, ø og å.
Lad os sige at du ønsker domænet tømrerlars.dk. For at undgå problemer med Ø’et, kan du bygge hjemmesiden på domænet toemrerlars.dk, og lave en viderestilling fra tømrerlars.dk til toemrerlars.dk. På den måde mister du ikke besøgende, hvis domænet indtastes med Ø, og du vil ikke have problemer med hjemmesiden, da det endelige domæne ikke indeholder æ, ø eller å.
5. Brug et relevant nøgleord i dit domænenavn
Ved at bruge et nøgleord (som er relevant ift. dit indhold) i dit domænenavn, giver du allerede fra starten en idé om hvad din hjemmeside handler om. Det er rigtig godt ift. din hjemmesides ranking på Google. Så hvis det er en mulighed at have et nøgleord med i dit domænenavn, kan det være en god idé.
Det er dog vigtigt, at du ikke begrænser dig selv, når du benytter et nøgleord i dit domænenavn. Tænk stadig over at dit domænenavn skal være nemt at stave og huske.
6. Unikt domænenavn
Find på et domænenavn der er både unikt og nemt at markedsføre. Den type navne er nemme at huske for potentielle kunder. Et par gode eksempler på virksomheder med unikke navn er Zalando og Amazon.
7. Undgå bindestreg
Mange vælger domænenavne der indeholder en bindestreg, med ideen om at det gør det nemmere at læse og forstå domænenavnet. Men faktisk giver det den modsatte effekt. De fleste vil indtaste domænenavnet uden bindestreg, og det vil lede til tabte besøgende.
8. Undersøg det navn du ønsker
Når du har fundet det domænenavn du vil bruge, er det altid en god idé lige at undersøge om det minder for meget om en eksisterende virksomhed. Hvis det er tilfældet, kan det være en god idé at finde på noget andet.
Søg evt. på Google eller brug cvr.dk, for at se om der allerede eksisterer hjemmesider/virksomheder med lignende navne.
Tjek også om navnet er ledig på de sociale medier (Facebook og Instagram).
Tjek også om det domæne du ønsker er ledigt. Det kan du gøre på et webhotel som f.eks. Simply.com. Hvis det er et .dk domæne, kan du også søge hos DK-hostmaster.
9. Køb navnet før en anden gør det
Når du er sikker på det navn du ønsker, bør du købe navnet med det samme. Måske sidder der en anden med samme tanker som dig.
Nøjes evt. med at købe domænet, så du ikke skal bruge penge på et webhotel før du rent faktisk skal bruge domænet.
Det kan du gøre på f.eks. Simply.com eller gratisdns.dk.
Har du brug for hjælp med din nye hjemmeside? Hos Komenti kan vi hjælpe dig godt på vej med din nye WordPress hjemmeside. Vi er også klar med en hjælpende hånd, hvis du udelukkende har brug for gode råd.