7 Ting du skal forberede, når du får lavet en ny hjemmeside

Uanset om du laver din hjemmeside selv eller får en webdesigner til at klare opgaven, er der noget forberedelse, inden man går i gang. Og den forberedelse bestemmer i sidste ende hvor god din hjemmeside bliver. 

I denne artikel vil jeg give 7 gode råd til, hvad du skal have klar, når du får lavet en ny hjemmeside af en webdesigner. 

1. Navn og domæne

Hvis du ikke allerede har et navn på din virksomhed, og sikret dig domænet, så er det en rigtig god idé at få styr på det. Selvom en hjemmeside naturligvis godt kan designes uden at kende navnet på virksomheden og domænet, så er det rigtig fornuftigt, at få styr på dette som noget af det første. 

Du kan købe og registrere et domæne hos f.eks. Simply.com, uden du behøver at tilknytte og betale for et webhotel. Det kan du altid tilkøbe senere.

2. Logo

Jeg oplever ofte, at virksomhedens logo bliver nedprioriteret. Og det er rigtig ærgerligt. Et veludført logo kan gøre meget for din virksomhed, men også for tonen på din hjemmeside. 

Hvis du allerede har et logo, skal du sørge for, at din webdesigner får filerne til dette. Helst i så høj en kvalitet som det er muligt og uden baggrund. 

Hvis du ikke har et logo, findes der mange dygtige grafikere, som kan hjælpe dig her. Hos Komenti anbefaler vi gerne en dygtig grafiker, som kan løse opgaven. 

3. Lav en kravspecifikation

En kravspecifikation er en liste over de funktioner du ønsker på hjemmesiden. Den kan f.eks. se således ud: 

  • Kontaktformular
  • Tilmelding til nyhedsbrev
  • Integration til Google Analytics
  • Skal designes i WordPress
  • Side med nyheder

 

Ved større projekter vil det ofte være nødvendigt, at uddybe denne liste noget mere. Men til mindre virksomheder, kan du nøjes med en kortere liste. 

Hvis du er i tvivl, kan du altid sparre med din webdesigner. Måske er der en god funktion, som du ikke selv har tænkt over.

4. Lav et sitemap

Et sitemap er en liste over de sider, som der er på en hjemmeside. Den kan f.eks. se sådan her ud: 

  • Forside
  • Serviceydelser
    • Ydelse 1
    • Ydelse 2
  • Om
  • Kontakt os

 

Den er vigtig, fordi det skaber overblik over projektet. Det gør det både nemmere, når der skal skrives tekster, men også når hjemmesiden skal bygges op.

5. Tekster

Når en hjemmeside skal designes, bygger vi den op omkring undersiderne og det tekstindhold, vi får fra vores kunder. Hvis vi ikke får tekster, kan vi ikke levere et færdigt resultat.  Derfor er det vigtigt, at du har dette klar til din webdesigner. 

Hvis du ikke selv har mulighed for at skrive teksterne, kan du betale dig fra det. Der findes mange gode tekstforfattere, som gerne sætter sig ind i din virksomhed, og skriver nogle gode tekster. 

Hos Komenti tilbyder vi forfatning af SEO tekster og korrekturlæsning

6. Design

Hvis hjemmesiden skal laves af en webdesigner, så er det naturligvis begrænset, hvor meget du skal gøre ved dette punkt. Men hvis du ønsker en indflydelse på, hvordan hjemmesiden skal se ud, kan du gøre det ved at sende links til hjemmesider, hvor hele eller dele af designet tiltaler dig. Det hjælper webdesigneren med at se hvilken retning, du ønsker at gå i. 

Hvis der er specifikke farver du gerne vil benytte (eller undgå), så er det også rigtig vigtigt at udmelde dette til webdesigneren. 

7. Billeder

Når din hjemmeside skal designes, er det en rigtig god idé at bruge relevante billeder. Hvis du ikke har billeder selv, kan man finde gode billeder på f.eks. Adobe Stock eller Shutterstock. Og din webdesigner kan i det fleste tilfælde hjælpe med det praktiske. 

Hvis du har dine egne billeder, er det vigtigt at de er i en god kvalitet. Det er bedre at sende dem til din webdesigner i en højere kvalitet end nødvendigt, så kan man altid gøre dem mindre. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine billeder er store nok, så spørg din webdesigner.

Ny hjemmeside med god planlægning

Som du kan læse, er der meget planlægning, når der skal laves en ny hjemmeside. Det er op til dig, hvor meget du selv vil levere, og hvor meget du vil pålægge din webdesigner. Men i alle tilfælde er god planlægning og kommunikation vejen frem, når der skal laves en ny hjemmeside. 

Hvis du har brug for hjælp til det næste skridt i din virksomheds rejse, kan jeg sammen med mine kollegaer hjælpe dig med, at få den hjemmeside du drømmer om. Kontakt os for at høre mere om hvad vi kan tilbyde. 

Kontakt os

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *