6 gode grunde til hvorfor du skal have en hjemmeside til din virksomhed

Når jeg som webdesigner er ude i det danske land, hører jeg tit udsagn som f.eks.:

  • “Jeg har ikke brug for en hjemmeside, jeg har kunder nok.”
  • “Det er ikke nødvendigt med en hjemmeside, når vi har sociale medier.”
  • “Hjemmesider er dyre, det har jeg slet ikke råd til.”
  • “Jeg fik en hjemmeside for x år siden, så jeg vil ikke bruge penge på en ny, der passer til tiden.”

Langt hen af vejen kan jeg godt forstå, hvorfor man kommer til en konklusion som ovenstående. Men det er også vigtigt at huske på – en god hjemmeside er en langsigtet investering i din virksomhed. Og når alle “for” og “imod” gøres op, så er der faktisk væsentligt flere på “for” listen. 

Så her kommer min “for” liste. Min liste kan gøre sig gældende for både virksomheder uden hjemmesider samt virksomheder, der har gamle hjemmesider, der ikke er responsive og brugervenlig.  

1. Din virksomhed fremstår troværdig

En ny og moderne hjemmeside får din virksomhed til at fremstå både troværdig og ikke mindst seriøs. I flere brancher er der mange om buddet, og det kan faktisk have stor betydning for forbrugeren, hvordan virksomheden præsentere sig selv online. 

Kunderne bliver lige så stille udskiftet med en generation, der altid har benyttet internettet som en kilde til information. Og det afspejler sig også i beslutningsprocessen.

2. Organisk trafik

Du vil gerne have at flere kunder finder dig – også selvom du har nok kunder lige nu! For de skal jo helst blive ved med at komme. 

Hvis du får en moderne hjemmeside med gode SEO tekster, så vil du på sigt opleve at flere finder dig på Google helt organisk. Det betyder altså: uden dyre annoncer. 

Det er vigtigt at understrege, at SEO er en langsigtet investering. Dvs. at det giver ikke resultater for din virksomhed her og nu. Men det vil styrke din virksomhed og tilgangen af kunder på lang sigt. 

3. Gør det nemt at finde information

Det skal være nemt for dine kunder, at finde ud af hvordan de kontakter dig, hvornår du har åbent og anden relevant information for din virksomhed.

Alt det kan du sørge for ved at have en god hjemmeside. 

4. Vis hvad du sælger

Hvis du har en virksomhed, så er du helt sikkert stolt af det du sælger/tilbyder. Med en hjemmeside kan du vise, hvad du kan. 

5. Bedre annoncering

Hvis du ønsker at annoncere på Facebook eller Google, så er det en langt bedre kundeoplevelse, at blive videresendt til en hjemmeside fremfor f.eks. en Facebook profil. 

Annoncering får et bedre resultat, når kunderne sendes videre til en side, hvor du 100% kan styre designet.

6. Din platform = du bestemmer

Du kan ikke styre de sociale medier. De bestemmer i sidste ende, hvordan platformen skal kunne benyttes, hvordan den ser ud osv. 

Alt det slipper du for ved at have din egen salgsplatform. Når du har en hjemmeside, er det kun dig der bestemmer, hvordan det skal se ud. Du er altså helt uafhængig.

 

Har du brug for en hjemmeside?

Som webdesigner vil jeg altid sige: Hvis du har en virksomhed, så har du brug for en hjemmeside.

For at vende tilbage til de 4 udsagn fra starten af artiklen, vil jeg lige komme med mine modargumenter.

“Jeg har ikke brug for en hjemmeside, jeg har kunder nok.”

At du har nok kunder lige nu, er aldrig en garanti for, at de bliver ved med at dukke op. Det lyder måske kynisk, men det gør det ikke mindre sandt. 

Med en hjemmeside, kan du opbygge en online tilstedeværelse over længere tid, mens du stadig har kalenderen helt booket op. Så har du en større garanti for, at kunderne bliver ved med at dukke op.

“Det er ikke nødvendigt med en hjemmeside, når vi har sociale medier.”

Virksomhedsprofiler på de sociale medier har aldrig været tænkt som et alternativ til en hjemmeside. Det skal tværtimod ses som et supplement og et værktøj til markedsføring.

Hjemmesiden er i stedet den platform, hvor du formidler dine ydelser/produkter. 

“Hjemmesider er dyre, det har jeg slet ikke råd til.”

Jeg vil ikke modargumentere, at det kan være dyrt at få en hjemmeside. For ja, det kan det være.

En hjemmeside koster ikke kun penge at få lavet, den koster også penge på årlig basis. Du kan læse hvilke udgifter du skal være opmærksom på lige her.

Men der er mange måder at få en hjemmeside på. Du kan f.eks. gøre det helt selv, hvis du har mod på det. På den måde kan du spare udgiften til en webdesigner. Men det er vigtigt at gøre op med sig selv, om det kan svare sig, at bruge de mange timer på det, fremfor at hyre en til opgaven. 

Hvis du i stedet vil give opgaven til en webdesigner, så er det vigtigt, at du giver webdesigneren en kravspecifikation. Når ønsker til projektet er afstemt, så er det langt nemmere at komme sikkert i mål. Læs evt. mine 8 gode råd når du skal hyre en webdesigner.

“Jeg fik en hjemmeside for x år siden, så jeg vil ikke bruge penge på en ny, der passer til tiden.”

I dag bruger de fleste deres mobil, når de bruger internettet. Det betyder også, at det er vigtigt med en mobilvenlig hjemmeside, som er nem at bruge. 

Hvis din hjemmeside ikke har en mobilversion, så vil besøgende på hjemmesiden hurtigt forlade den igen. 

Brugervenlighed er meget vigtigt når det kommer til hjemmesider. En ældre hjemmeside har også ofte et meget uddateret design. Det kan også sende dårlige signaler til potentielle kunder. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *