5 design tips til din WordPress hjemmeside

Din onine tilstedeværelse er vigtig, når du driver en virksomhed. Det gælder både sociale medier og hjemmeside som bruges til at tiltrække og engagere kunder. En veludført hjemmeside kan gøre en stor forskel for din brands synlighed og troværdighed. Heldigvis behøver en stærk visuel identitet og et godt webdesign ikke at tømme din bankkonto. Hos Komenti tilbyder vi webdesign og grafisk design til gennemskuelige priser uden grimme overraskelser. 

Vil du gerne stå for din hjemmeside selv, får du her 5 design tips, som du kan bruge til at tage din WordPress hjemmeside til det næste niveau. Også på et stramt budget. 

1. Udnyt gratis designværktøjer

Har du brug for billedredigering og grafik? Før du investerer i dyre softwarepakker så er der et alternativ. Designværktøjer som Canva, Adobe Spark, og GIMP tilbyder intuitive drag-and-drop interfaces og en bred vifte af skabeloner, der kan hjælpe dig med at skabe grafik til din hjemmeside og flotte designs til dine sociale medier. Brug disse værktøjer til at skabe konsistente visuelle elementer, som du kan implementere på din WordPress hjemmeside og på dine sociale medier.

2. Vælg farver og fonte – og hold dig til det

En del af et stærkt brand er genkendelighed. Vælg op til fem farver, der komplementerer hinanden og repræsenterer din virksomheds værdier og personlighed. Anvend disse farver konsekvent på din hjemmeside, i dit logo, og i al din branding for at skabe en sammenhængende og genkendelig visuel identitet. Værktøjer som Coolors eller Adobe Color kan hjælpe dig med at vælge og kombinere farver på en professionel måde. Husk også at vælge faste skrifttyper til overskrifter og brødtekst – og holde dig til dem. 

3. Optimer dine billeder til web

En stor synder på langsomme hjemmesider er billeder. Størrelsen og kvaliteten af de billeder, du uploader til din hjemmeside, kan have en stor indflydelse på både loadtider og brugeroplevelse. Brug online værktøjer som TinyPNG eller Squoosh til at komprimere dine billeder uden mærkbart kvalitetstab. Det er også en klar fordel at uploade dine billeder til hjemmesiden som WebP frem for PNG og JPEG. Dette sikrer, at din hjemmeside loader hurtigt, hvilket er afgørende for at holde dine besøgende engagerede og forbedre din SEO.

4. Skabeloner kan være din bedste ven

Mange page builders, som f.eks. Elementor og Divi, tilbyder skabeloner, der kan gøre design af hjemmesiden hurtigere og lettere. Tilpas disse skabeloner med dine egne farver, skrifttyper, og billeder for at sikre, at de afspejler din unikke brandidentitet. 

Når du benytter en skabelon så husk at være opmærksom. Mange skabeloner benytter placeholder tekst og billeder. Husk at få det hele fjernet og ændret til din egen tekst og billeder. 

5. Mobilvenlighed og brugervenlighed

I dagens digitale æra er det afgørende, at din hjemmeside er mobilvenlig og let at navigere for alle brugere. Et stigende antal besøgende vil tilgå din hjemmeside fra smartphones og tablets, så dit design skal fungere problemfrit på alle enhedstyper.

WordPress tilbyder responsive temaer, der automatisk tilpasser sig skærmstørrelsen. Test din hjemmeside på forskellige enheder og i forskellige browsere for at sikre, at den ser god ud og fungerer korrekt overalt.

For en brugervenlig hjemmeside bør du holde dit design simpelt og intuitivt; en velorganiseret menu, letlæselige skrifttyper, og klare call-to-actions hjælper dine besøgende med at finde, hvad de søger.

Kickstart din hjemmeside

At forbedre din WordPress hjemmesides design behøver ikke at være en dyr eller tidskrævende proces. Med disse fem tips kan du selv lave ændringer, der gør en stor forskel for din online tilstedeværelse. Husk at en stærk visuel identitet og et engagerende webdesign er nøglen til at skille sig ud i en travl digital verden. Ved at implementere disse strategier kan du ikke kun forbedre din hjemmesides æstetik, men også dens funktionalitet og brugeroplevelse. 

 

Kontakt os

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *