Google Search Console er et gratis værktøj fra Google, som hjælper dig med at holde øje med, hvordan din hjemmeside klarer sig i søgeresultaterne. Du kan blandt andet:
Se hvilke søgeord du bliver fundet på
Få besked om tekniske fejl
Indsende dit sitemap
Tjekke, om Google kan læse dine sider korrekt
Her viser vi dig trin for trin, hvordan du kommer i gang med Search Console.
1. Gå til Google Search Console
Besøg: https://search.google.com/search-console/about
Klik på “Kom i gang” og log ind med din Google-konto.
2. Tilføj din hjemmeside
Du får to muligheder:
Domæne (f.eks. ditdomæne.dk) – kræver DNS-verificering
Webadressepræfiks (f.eks. https://ditdomæne.dk) – lettere at sætte op med f.eks. WordPress
Vi anbefaler webadressepræfiks for begyndere.
3. Bekræft, at du ejer siden
Der er flere måder at bekræfte ejerskab på, afhængigt af hvilken metode du vælger.
A. Bekræft med domæne (DNS-verificering)
Vælg “Domæne” som ejerskabstype og skriv dit domænenavn.
Kopiér den DNS-post, Google viser dig.
Log ind hos dit webhotel (f.eks. Simply, One.com, Dandomain).
Tilføj DNS-posten som en TXT-record i din DNS-administration. Du finder den typisk under domænets indstillinger hos din udbyder, ofte under et punkt som ‘DNS’, ‘Advanced DNS’ eller ‘Zone Editor’. Opret en ny TXT-record med det navn og den værdi, Google har givet dig.
Gem dine ændringer.
Gå tilbage til Search Console og klik på “Verificer”.
Bemærk: Det kan tage lidt tid, før ændringerne træder i kraft.
B. Bekræft med webadressepræfiks og Rank Math
Vælg “webadressepræfiks” og indtast hele din adresse (inkl. https://).
Vælg HTML-tag som bekræftelsesmetode.
Kopiér koden fra Google.
Gå til WordPress > Rank Math > Generelle indstillinger > Webmaster-værktøjer.
Indsæt koden i feltet til Google Search Console.
Gem ændringer og klik derefter “Verificer” i Search Console.
C. Bekræft med webadressepræfiks og Yoast SEO
Vælg “webadressepræfiks” og indtast hele din adresse (inkl. https://).
Vælg HTML-tag som bekræftelsesmetode.
Kopiér koden fra Google.
Gå til WordPress > Yoast SEO > Settings > Site connections.
Indsæt koden i feltet til Google-verifikation.
Gem ændringer og klik derefter “Verificer” i Search Console.
4. Indsend dit sitemap
Et sitemap hjælper Google med at forstå strukturen på din hjemmeside og finde alle dine sider.
Dit SEO-plugin laver typisk automatisk et sitemap (f.eks. https://www.ditdomæne.dk/sitemap_index.xml)
Alternativt genererer WordPress automatisk et grundlæggende sitemap, som typisk findes på:
https://www.ditdomæne.dk/wp-sitemap.xml
Sådan gør du:
Find linket til dit sitemap
Gå til “Sitemaps” i Google Search Console
Indsæt linket og klik “Send”
I tvivl om hvad et sitemap er? Læs mere her.
5. Tjek status og fejl løbende
Når du er i gang, kan du løbende:
Tjekke, om dine sider bliver indekseret
Få overblik over søgeord og placeringer
Finde tekniske fejl eller problemer med mobilvenlighed
Google Search Console er et af de vigtigste værktøjer i arbejdet med SEO og det er helt gratis.
Brug for hjælp?
Hos Komenti hjælper vi dig gerne med at få opsat og forstå Search Console, så du kan bruge det aktivt i dit arbejde med SEO. Kontakt os, hvis du vil have hjælp til at komme godt i gang.