Hvilket filformat skal du bruge til dit logo?

Du har fået leveret dit nye logo. Og nu sidder du med en mappe fyldt med filer i forskellige formater: PNG, SVG, PDF, AI, EPS, JPG… og måske tænker du: hvad skal jeg bruge hvad til?

Bare rolig. Her får du et hurtigt overblik over de mest almindelige logoformater, og hvornår du skal bruge dem.

1. PNG – til web og skærm

Bruges til: Hjemmesider, e-mailsignaturer, præsentationer, sociale medier

  • Har gennemsigtig baggrund (perfekt til at lægge over farver eller billeder)

  • Skarp og flot på skærm

  • Ikke egnet til tryk, da det er et rasterformat (ikke skalerbart uden kvalitetstab)

Kort sagt: Dit go-to-logo til alt digitalt, hvor gennemsigtig baggrund er vigtig

2. JPG – til enkle, digitale formål

Bruges til: Billeder på hjemmesider, mockups, Word-dokumenter

  • Har altid en baggrund (typisk hvid)

  • Komprimeret format, fylder mindre men er ikke skalerbart uden tab

  • Ikke velegnet til grafik med skarpe kanter eller gennemsigtighed

Kort sagt: Brug det til hurtige udkast, men ikke hvor kvalitet er vigtig

3. SVG – til web og digitalt i høj kvalitet

Bruges til: Hjemmesider, webapps, skærmvisning i høj opløsning

  • Vektorbaseret, dvs. skalerbart uden tab af kvalitet

  • Fylder meget lidt og loader hurtigt

  • Kan tilpasses direkte i koden (fx farve og størrelse)

Kort sagt: Det bedste digitale logoformat, hvis det understøttes

4. PDF – alsidigt og perfekt til tryk

Bruges til: Tryksager som visitkort, flyers, skilte, rapporter

  • Bevarer kvaliteten, uanset størrelse

  • Kan åbnes af alle og bruges direkte i layoutprogrammer

  • Både egnet til web og print

Kort sagt: Et sikkert allround-format især til print og professionel brug

5. EPS / AI – til professionelle tryksager og grafikere

Bruges til: Professionelt tryk, skilte, bannere, tøjtryk, storformat

  • Vektorbaseret og industristandard til trykkerier

  • EPS er det færdige leveringsformat, mens AI (Adobe Illustrator) er det redigerbare arbejdsformat

  • Kræver typisk specialprogrammer som Adobe Illustrator at åbne

  • Meget fleksibelt og præcist

Kort sagt: Brug EPS til levering til trykkeri og AI til redigering – de to formater supplerer hinanden

Har du kun fået et PNG-logo?

Så mangler du sandsynligvis nogle af de vigtigste versioner. Et professionelt logopakke bør altid indeholde:

  • Logo i både farve, sort/hvid og negativ

  • Versioner med og uden gennemsigtig baggrund

  • Filer til både skærm og tryk

Hos Komenti leverer vi logoer i alle nødvendige formater, så du er dækket ind, uanset om du skal bruge det på en kuglepen eller et website.

Kontakt os, hvis du mangler de rigtige filer. Har du kun en PNG- eller JPG-version, kan vi hjælpe med rentegning og konvertering til professionelle formater, så du får et logo, der kan bruges overalt. Også til tryk og storformat.