Mange tror, at et logo og en visuel identitet er det samme. Men et logo er kun toppen af isbjerget. Hvis du vil fremstå professionel, genkendelig og troværdig, er det vigtigt at forstå, hvordan et logo indgår i en større sammenhæng. Nemlig din visuelle identitet.
Hvad er et logo?
Et logo er et grafisk symbol, der repræsenterer din virksomhed. Det kan bestå af tekst, ikon eller en kombination. Og det er ofte det første visuelle element, folk forbinder med din virksomhed.
Et godt logo:
Er enkelt og let genkendeligt
Fungerer i mange sammenhænge (stor/lille, tryk/digitalt)
Afspejler virksomhedens stil og værdier
Men selv det bedste logo virker kun optimalt, hvis det indgår i en gennemtænkt, visuel helhed.
Hvad er en visuel identitet?
En visuel identitet er det samlede visuelle udtryk for din virksomhed. Det er de elementer, der tilsammen skaber helheden og som gør, at din kommunikation føles konsistent og genkendelig.
Den visuelle identitet kan bestå af:
Farver og farvekoder
Typografi (skrifttyper og brug af tekst)
Billedstil og grafiske elementer
Ikoner, illustrationer og mønstre
Anvendelse af logo i forskellige sammenhænge
Den visuelle identitet samles typisk i en designmanual, der fungerer som rettesnor, når der skal laves materiale til web, print, sociale medier, emballage, mv.
Hvorfor er forskellen vigtig?
Et logo er vigtigt, men det kan ikke stå alene. Uden en visuel identitet risikerer du, at dine materialer kommer til at se forskellige ud fra gang til gang. Og det går ud over både genkendelighed og troværdighed.
Med en gennemarbejdet visuel identitet:
Fremstår du mere professionel og seriøs
Gør du det nemmere at samarbejde med designere og bureauer
Skaber du en rød tråd i din markedsføring
Har du kun et logo – men mangler resten?
Hos Komenti hjælper vi virksomheder med at udvikle både logo og den samlede visuelle identitet. Vi kan også tage udgangspunkt i et eksisterende logo og bygge en identitet op omkring det.
Kontakt os, hvis du gerne vil samle det hele i en løsning, der virker. Både visuelt og strategisk.