Et logo er mere end bare et symbol – det er virksomhedens ansigt udadtil. Alligevel ser vi ofte virksomheder lave de samme fejl, når de designer deres logo. Her er fem klassiske faldgruber, du bør undgå.
1. For komplekst eller detaljeret design
Et logo skal fungere i alle størrelser – fra visitkort til skilte. Alt for mange detaljer gør det utydeligt, især i små størrelser. Hold det simpelt og genkendeligt, så det kan genkendes med et enkelt blik.
2. Brug af trends fremfor tidløst design
Trends skifter hurtigt, og et logo, der er moderne i dag, kan se forældet ud om få år. Og det kan hurtigt blive dyrt, at skulle skifte logo hele tiden. Et tidløst design sikrer, at logoet holder i mange år fremover og ikke bliver umoderne næste sæson.
3. Dårligt valg af skrifttype og farver
Skrifttypen skal matche brandets stil og være læsbar overalt. En dekorativ eller utydelig skrifttype kan gøre logoet svært at aflæse. Farverne skal afspejle brandets identitet og fungere på både lyse og mørke baggrunde.
4. Ikke skalerbart og fleksibelt design
Et logo skal fungere digitalt, på tryk, i sort/hvid og på alle platforme. Hvis det mister detaljer, når det skaleres ned, eller ser utydeligt ud i forskellige kontekster, kan det skabe problemer i branding og markedsføring. Test logoet i forskellige formater for at sikre dets fleksibilitet.
5. DIY eller brug af logo-generatorer
Gratis logo-generatorer og Canva-løsninger giver sjældent et unikt design. Et professionelt design skaber troværdighed og gør, at virksomheden skiller sig ud fra konkurrenterne. Investering i et skræddersyet logo betaler sig i længden.
Skal vi hjæle med dit nye logo?
Hvis du vil sikre dig et professionelt og gennemtænkt logo, der passer til din virksomhed, kan vi hjælpe hos Komenti. Kontakt os for en snak om dit visuelle brand.